LANDSKABSARKITEKT TIL MANGOR & NAGEL

mn-logo

LANDSKABSARKITEKT TIL MANGOR & NAGEL

  • Faglige udfordringer
  • Landskabsarkitektur, Byplanlægning, Bæredygtighed og klimatilpasning
  • En af Danmarks førende arkitektvirksomheder

JOBBET:

Som Landskabsarkitekt i PLAN+LANDSKAB, Mangor & Nagel A/S som er en af de førende arkitektvirksomheder i Danmark, får du et spændende og ansvarsfuldt job med faglige udfordringer.

PLAN+LANDSKAB har stor erfaring og kompetence indenfor rådgivning i forbindelse med programmering og projektering af landskaber, byplanlægning, infrastruktur, byrum, og gadeinventar.

  • Du bliver en del af et dedikeret team i PLAN+LANDSKAB som løser spændende projekter på et højt fagligt niveau med fokus på landskabsarkitektur, byplanlægning, bæredygtighed og klimatilpasning.
  • Din hverdag vil være varieret, og dine fokusområder i jobbet vil være udarbejdelse af udbudsmateriale, projektering og skitsering med udgangspunkt i teamsamarbejde samt et bredt fagligt spektrum af varierende opgaver.
  • En af dine vigtigste opgaver bliver at ”drive” projekterne frem mod målet internt såvel som eksternt, afklare myndighedsforhold samt føre tilsyn og opfølgning i tæt samarbejde med øvrige rådgivere og bygherrer.
  • Du vil indgå i et tæt og koordinerende samarbejde med de øvrige afdelingers kolleger i Mangor & Nagel A/S, som samarbejder på tværs i en kompetent, professionel og kollegial atmosfære.
  • Du vil stå for løbende rapportering af relevante forhold til afdelingschefen for PLAN+LANDSKAB.

OM DIG:

  • Den ideelle kandidat er en stærk person med høj arkitektfaglighed og landskabs-/arkitektbaggrund, erfaring indenfor landskabsarkitektur, byplanlægning, design, bæredygtighed, klimatilpasning og økonomiforståelse.
  • Du er begejstret for landskabsarkitektur og er i stand til at italesætte såvel arkitektur som landskabsarkitektur, har erfaring med landskabsprojektering, projektstyring, projektledelse og udførelsesfasen.
  • Du er konceptuelt- og analytisk stærk, evner at se og udnytte muligheder samt sætte spørgsmålstegn ved tingene konstruktivt.
  • Du har en uformel omgangsform og kan sammen med dine kollegaer indgå i tværfaglige samarbejder.
  • Du er dedikeret, visionær, og arbejder med et godt overblik.
  • Du besidder et drive med personlighed og ”spiller gerne bolden” såvel overfor kunderne som internt i virksomheden.
  • Du har en vedholdende arbejdsstil og kan arbejde selvstændigt med lange træk om nødvendigt

DU TILBYDES:

Et virkelig attraktivt job i en meget spændende virksomhed med gode faglige udfordringer, hvor

du selv former din hverdag. Lønnen forhandles på et attraktivt niveau med udgangspunkt i din uddannelse og erfaring.

MANGOR & NAGEL: Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma med base i København, Frederikssund og Roskilde. Mangor & Nagel blev grundlagt i 1948 og beskæftiger i dag 120 engagerede og dygtige kollegaer bestående af arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og administrativt personale. Mangor & Nagel yder rådgivning inden for bygherrerådgivning, koncept- og idéudvikling, design, Byplanlægning, projektering, landskab og byggeledelse

FORNYENDE ARKITEKTUR MED AFSÆT I TRADITIONERNE: Mangor & Nagel arbejder mod et ideal om en lødig arkitektur, der med afsæt i traditionen og i dialog med sin kontekst kan forny og udvikle bygningskunsten. Mangor & Nagels arv er den solide lokale byggeskik og de gode håndværksmæssige traditioner. Målet er at fortolke og forny dette i samspil med globale strømninger. Mangor & Nagel skaber helheder, hvor program, byggeøkonomi og global ansvarlighed går hånd i hånd, målrettet på at integrere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed som et centralt afsæt i alle typer af opgaver.

ANSØGNING:
Du bedes fremsende din ansøgning og cv elektronisk, mærket MN land– 2021 til jot@executivepartner.dk. Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Jens Otto Tram, Executive Partner på mobil + 45 51 51 74 82. Ansøgningen skal være os i hænde snarest mulig. Alle henvendelser behandles fortroligt.