PROJEKTLEDER TIL LANDSKABSARKITEKTUR

Er du Landskabsarkitekt og bor i Nordsjælland/Frederikssund, ikke et krav, så har vi et job i en af Danmarks førende arkitektvirksomheder
JOBBET: Kunne du tænke dig et job som Projektleder/Landskabsarkitekt hvor landskabsarkitektur, byplanlægning, bæredygtighed, klimatilpasning og prestigefyldte projekter altid er i fokus? Så er det ledige job i PLAN+LANDSKAB afdelingen hos Mangor & Nagel A/S måske noget for dig.
- Du bliver en del af et dedikeret team i PLAN+LANDSKAB som løser spændende projekter på et højt fagligt niveau.
- Hverdagen er varieret med fokus på udarbejdelse af udbudsmateriale, projektering og skitsering med udgangspunkt i et teamsamarbejde samt et bredt fagligt spektrum af varierende opgaver.
- En af dine vigtigste opgaver bliver at ”drive” projekterne frem mod målet internt såvel som eksternt, afklare myndighedsforhold samt føre tilsyn og opfølgning i tæt samarbejde med øvrige rådgivere og bygherrer.
- Du vil indgå i et tæt og koordinerende samarbejde med dine kollegaer der samarbejder i en professionel og kollegial atmosfære.
OM DIG: Den ideelle kandidat har landskabs/Arkitekt baggrund med flere års erfaring. Endvidere har du fokus på landskab, byplanlægning, design, bæredygtighed, klimatilpasning og økonomiforståelse.
- Du er i stand til at italesætte såvel arkitektur som landskabsarkitektur, har erfaring med landskabsprojektering, projektstyring, projektledelse og udførelsesfasen.
- Du er konceptuelt- og analytisk stærk, evner at se og udnytte muligheder, dedikeret, visionær, og arbejder med et godt overblik og et stort drive.
- Du har en vedholdende arbejdsstil og kan arbejde selvstændigt med lange træk om nødvendigt
- Du har en uformel omgangsform og kan sammen med dine kollegaer indgå i tværfaglige samarbejder.
DU TILBYDES: Et virkelig attraktivt job i en meget spændende virksomhed med gode faglige udfordringer, hvor
du selv former din hverdag. Lønnen forhandles på et attraktivt niveau med udgangspunkt i din uddannelse og erfaring.
ANSØGNING: Du bedes fremsende din ansøgning og cv elektronisk, mærket MN land– 2022 til jot@executivepartner.dk. Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Jens Otto Tram, Executive Partner på mobil + 45 51 51 74 82. Ansøgningen skal være os i hænde snarest mulig. Alle henvendelser behandles fortroligt.
MANGOR & NAGEL: Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma med base i København, Frederikssund og Roskilde. Mangor & Nagel blev grundlagt i 1948 og beskæftiger i dag 120 engagerede og dygtige kollegaer bestående af arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og administrativt personale. Mangor & Nagel yder rådgivning inden for bygherrerådgivning, koncept- og idéudvikling, design, Byplanlægning, projektering, landskab og byggeledelse
FORNYENDE ARKITEKTUR MED AFSÆT I TRADITIONERNE: Mangor & Nagel arbejder mod et ideal om en lødig arkitektur, der med afsæt i traditionen og i dialog med sin kontekst kan forny og udvikle bygningskunsten. Mangor & Nagels arv er den solide lokale byggeskik og de gode håndværksmæssige traditioner. Målet er at fortolke og forny dette i samspil med globale strømninger. Mangor & Nagel skaber helheder, hvor program, byggeøkonomi og global ansvarlighed går hånd i hånd, målrettet på at integrere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed som et centralt afsæt i alle typer af opgaver.