PROJEKTERENDE BYGNINGSKONSTRUKTØR/ARKITEKT

Er du projekterende bygningskonstruktør/arkitekt, (bor i København, ikke et krav) så har vi et job til dig i en af Danmarks førende arkitektvirksomheder

JOBBET:

Kunne du tænke dig at være med til at bygge spændende og prestigefyldte byggerier med en af Danmarks førende arkitektvirksomheder? Så er det ledige job som projekterende bygningskonstruktør/arkitekt hos Mangor & Nagel måske noget for dig. Jobbet tager plads på kontoret i København. Vi søger en medarbejder der eksempelvis har beskæftiget sig med:

  • Hovedprojektering med Autodesk Revit samt Molio’s arbejdsbeskrivelsesparadigme som primære værktøjer,
  • Større renoveringsopgaver samt almennyttigt boligbyggeri og nybyggeri
  • Byggeriets regler og vejledninger, herunder bygningsreglement, SBi-vejledninger, BygErfa og lign., samt byggeriets sædvanlige faser og arkitektydelser jf. YBL18, håndtering af projektweb, fx Dalux, iBinder, Byggeweb m.fl.,
  • Teambaseret arbejde i projektgrupper på typisk 2-6 personer,
  • IKT og BIM og kvalitetssikring.

DIG:

Du er uddannet bygningskonstruktør, arkitekt eller har anden relevant uddannelse og ideelt set med nogen års erfaring fra en lignende stilling. Den ideelle kandidat:

  • Har medvirket i hovedprojektering af flere større projekter og yder sin primære assistance til sagsarkitekten/projekteringslederen ved hjælp af systematik og sit overblik og over projektets detaljer og enkeltdele,
  • Er i stand til at oversætte projektets overordnede hensigter til bygbare løsninger og har indgående byggeteknisk kendskab til den traditionelle bygningsmasse,
  • Kommunikerer ubesværet med myndigheder, ingeniører og rådgiverteamets øvrige parter – og har mod på også at gå i dialog med bygherre, brugere og øvrige interessenter uden for rådgiverteamet,
  • Har en forståelse for entreprenørens arbejdsgange og ser en sammenhæng mellem projektmaterialet og dets anvendelse på byggepladsen,
  • Ønsker at tage aktiv del i den faglige udvikling og erfaringsudveksling på tværs af alle tegnestuens kontorer,
  • Behersker dansk i skrift og tale,

DU TILBYDES:

Et virkelig attraktivt job i en spændende virksomhed med faglige udfordringer og personlige udviklingsmuligheder, hvor du selv er med til at forme din arbejdsdag. Du bliver en del af en succes- og fremgangsrig arkitektvirksomhed. Vi har et konstant fokus på at tilvejebringe det bedst mulige arbejdsmiljø – og der er aldrig langt mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Lønnen forhandles på et attraktivt niveau med udgangspunkt i din uddannelse og erfaring.

ANSØGNING:

Du bedes fremsende din ansøgning og cv elektronisk, mærket BAMN1-2022 til jot@executivepartner.dk. Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte Jens Otto Tram, Executive Partner på mobil + 45 51 51 74 82. Ansøgningen skal være os i hænde snarest mulig. Alle henvendelser behandles fortroligt.

MANGOR & NAGEL:

Mangor & Nagel er et prisbelønnet dansk arkitektfirma med base i København, Frederikssund og Roskilde. Mangor & Nagel blev grundlagt i 1948 og beskæftiger i dag 120 engagerede og dygtige kollegaer bestående af arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og administrativt personale. Mangor & Nagel yder rådgivning inden for bygherrerådgivning, koncept- og idéudvikling, design, byplanlægning, projektering, landskab og byggeledelse.

FORNYENDE ARKITEKTUR MED AFSÆT I TRADITIONERNE:

Mangor & Nagel arbejder mod et ideal om en lødig arkitektur, der med afsæt i traditionen og i dialog med sin kontekst kan forny og udvikle bygningskunsten. Mangor & Nagels arv er den solide lokale byggeskik og de gode håndværksmæssige traditioner. Målet er at fortolke og forny dette i samspil med globale strømninger. Mangor & Nagel skaber helheder, hvor program, byggeøkonomi og global ansvarlighed går hånd i hånd, målrettet på at integrere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed som et centralt afsæt i alle typer af opgaver.